KARRIERE
DIGITAL

”Jeg stiller store krav til mig selv og mine omgivelser”

Jakob Tønners brænder for en helhedsorienteret tilgang til udnyttelsen af det digitale, hvor samspillet mellem strategi, forretning, teknologi, og ikke mindst mennesker, er i fokus.

Beskriv dig selv med tre ord: Analytisk, løsningsorienteret, passioneret

Fortæl os lidt om din baggrund: Med udgangspunkt i en Multimediedesigneruddannelse arbejdede jeg i en årrække som selvstændig. Jeg valgte dernæst at læse videre, resulterende i en bachelor i E-Concept Development og en kandidat i Digital Innovation & Management fra ITU. Under mit kandidat-speciale fokuserede jeg på sam- og modspillet mellem Enterprise Arkitektur og Innovation, med den finansielle sektor som case.

Min akademiske og professionelle rejse har skærpet min forståelse for vigtigheden i at skabe sammenhæng mellem strategi, forretning, teknologi og mennesker, for derigennem at sikre, at den ønskede værdiskabelse reelt opnås. I mit daglige virke som konsulent ved IT Governance hos Capgemini Sogeti gør jeg mit yderst for at inddrage netop dette fokus, i de projekter jeg er tilknyttet.

Hvad er drivkraften bag Jakob Tønners? Helt grundlæggende har jeg et basalt ønske om at yde mit bedste, og være medvirkende til at levere professionelle og relevante digitale løsninger, i tæt samarbejde med kollegaer og kunder. Jeg er meget løsningsorienteret, passioneret og så stiller jeg store krav til ikke blot mig selv, men også mine omgivelser, i ønsket om at opnå den rette løsning. 

Hvad brænder du for? Jeg brænder for den mere helhedsorienterede tilgang til udnyttelsen af det digitale, hvor samspillet mellem netop strategi, forretning, teknologi, og ikke mindst mennesker, er i fokus. Dermed en mere holistisk tilgang til forretningsudvikling, hvor man ikke stirrer sig blind på teknologien, men på intelligent vis arbejder med værdiskabelse på tværs af en organisation. Løsninger bør tænkes ind i en helhed, og ikke blot leve sit eget liv i hjørnet af en organisation, hvor der er fare for, at den reelle og mere brede værdi i sidste ende udebliver - eller i værste fald modarbejder andre. Det er vigtigt at vi udfordrer os selv og vores kunder, og sikrer os, at vi forstår hele billedet for derigennem at sikre en fuldspektret gevinstrealisering. 

Hvad er de hotteste tendenser indenfor IT Governance i øjeblikket? DevOps har i en periode været - og er stadig - et af de mere omtalte emner inden for softwareudvikling og projektførelse. Det er et område som vi i IT Governance finder yderst interessant, bl.a. grundet vores stærke fundering i det agile. Jeg finder DevOps stærke kobling til det iterative for værende medvirkende til at understøtte en fail fast tilgang til udviklingsprojekter, hvor fx rapid prototyping eller vores egen Rapid Design & Visualization proces (RDV) kan understøtte processen. Der er dermed vha. DevOps en mere udpræget understøttelse af det eksplorative element, som innovation er dybt afhængig af. 

Beskriv en normal arbejdsdag for dig: Pt. er jeg på en opgave hvor jeg har en todelt rolle som supporterende projektleder i en PMO funktion, samtidig med at jeg er User Experience (UX) leverance ansvarlig på projektet som helhed. De to roller er noget forskellige; den ene mere operationel og kreativ af karakter, hvor den anden overordnet set udgør en mere styrende rolle. Med UX hatten på vil min dag typisk være præget af megen kundekontakt, hvor brugerrejser justeres og diskuteres i samarbejde med kundens forretning og IT. Projektlederrollen er mere organiserende og koordinerende, og vil i vid udstrækning have større fokus på kontrol, planlægning, rapportering og opfølgning. Dermed er der ikke en ”normal” arbejdsdag, men derimod dage med stor afveksling i opgaver. 

Hvorfor arbejder du for Capgemini Sogeti, og hvad er årsagen til, at du har været her så længe? Der er i organisationen et stort fokus på den enkelte konsulents faglige og professionelle udvikling, som bevirker, at man kontinuerligt har mulighed for at blive udfordret og fagligt styrket. Mine kollegaer er passionerede, dybt professionelle, og der hersker en stærk fællesskabsfølelse. Capgemini Sogetis tilgang til samarbejde med kunder skiller sig ud i den forstand, at projekterne i udtalt grad eksekveres i tæt samarbejde med kunden. Et skarpt opdelt kunde/leverandør forhold fører ofte til en ”os og dem”-tankegang, som aldrig gavner et projekt – et symptom som jeg, grundet vores kollaborative tilgang til opgaven, ikke føler at vi lider under. 

todo todo
KONTAKT
  • Anders Sejersdal
    Anders Sejersdal
    CFO/HR Manager
    Tlf.: 52 18 90 25
Livet hos Capgemini Sogeti
Faktaboks

Navn: Jakob Tønners

Titel: Konsulent

Født: 1981  

Bor: Hørsholm

Fritidsinteresser: Foto/video produktion, natur, faglitteratur, teknologi

Kenneth Agerskov, Consultant
Martin Nyborg Thomsen, Javaudvikler