KARRIERE
FORRETNINGS-IT

”Capgemini Sogeti er et sted hvor work life balance hænger sammen”

For Jeanette Elkjær er det kombinationen af både tekniske og menneskelige kompetencer, der er med til at sikre kundesucces. Samspillet mellem mennesker, struktur og rammer er vigtigt for hende, og så er hun ikke bange for at tage initiativ til at udvikle og forandre.

Beskriv dig selv med tre ord: Ansvarsfuld, initativrig, glad

Fortæl os lidt om din baggrund: Jeg er født og opvokset i det jyske. Efter studentereksamen gennemførte jeg diplomingeniør uddannelsen i Aalborg, efterfulgt af civilingeniør overbygningen på DTU i Lyngby med speciale i Planlægning og Ledelse. Jobmæssigt startede jeg i byggebranchen, men udvikling af boligbyggeri blev hurtigt skiftet ud med udvikling af web-løsninger, da jeg fik chancen for at drive et nordisk webudviklingsprojekt i samme virksomhed. Jeg har altid været overbevist om, at får man en unik chance i livet så skal man tage den, også selvom det betød, at jeg måtte flytte til Stockholm i et år. Hermed var kimen til min nuværende interesse for IT projekter lagt. Jeg skiftede senere byggebranchen ud med forsikringsbranchen, og efterfølgende med den finansielle branche, hvor jeg blev introduceret til den ”agile” verden. Siden da har jeg været tiltrukket af denne unikke måde at planlægge og gennemføre IT projekter på, og har implementeret og anvendt metoden i rollen som både agil projektleder, scrum master og product owner.

Hvad er drivkraften bag Jeanette Elkjær? Jeg har altid været drevet af at sætte klare mål, planlægge, eksekvere og følge opgaverne helt til dørs på den mest effektive måde. Derudover er samspillet mellem mennesker, struktur og rammer vigtigt for mig at arbejde med. Hvis jeg i denne forbindelse får øje på mulige forbedringer, er jeg ikke bange for at tage initiativ til at udvikle og forandre.

Hvad brænder du for? Jeg brænder for at udføre, udvikle og implementere effektive og værdiskabende arbejdsmetoder indenfor IT projektledelse og –udvikling, herunder agil udvikling, som jeg kun har positive erfaringer med fra de projekter jeg har været en del af.

Hvad er de hotteste tendenser indenfor IT Governance og projektledelse i øjeblikket? Agil udvikling står stadig højt på listen, og der er fuld gang i implementering af agile arbejdsmetoder i flere virksomheder, hvor også SAFe spiller en stor rolle. SAFe dækker alle de aspekter, herunder governance, som en virksomhed skal kunne håndtere i en agil kontekst. Hos Capgemini Sogeti arbejder vi efter vores eget agile framework, som er baseret på best practice. Efterspørgslen er stor, og der bliver certificeret scrum masters og product owners som aldrig før. Der findes også en certificering for udviklere som stille og roligt udbredes mere og mere.

En anden ting der er fremme igen (det var det også i midt halvfemserne) er forandringsledelse. Det er blevet tydeligt for mange virksomheder, at hvis man ikke håndterer et projekt som en forandring, så er der en stor sandsynlighed for at effekten udebliver. Kvalitet alene er ikke nok. Du kan udvikle et fejlfrit IT produkt, men hvis ikke medarbejderne tager det nye produkt i brug eller bruger det efter hensigten, så høster virksomheden sjældent den fulde gevinst.

Indenfor forandringsledelse bliver ADKAR metoden fra Prosci mere og mere udbredt. I Danmark er der ca. 1.500 certificerede, og i Capgemini Sogeti mener vi, at en IT projektleder også skal have forandringsledelsesredskaber i sin værktøjskasse. Kombinationen af både tekniske og menneskelige kompetencer er med til sikre, at de projekter vi involverer os i, bliver en succes for kunden.

Beskriv en normal arbejdsdag for dig: I agile IT projekter starter dagen altid med ’daily scrum’, som er et stand-up møde med udviklerteamet, hvor der er fokus på at dele viden fra dagen før, planlægge dagen og identificere eventuelle forhindringer for fremdrift i det igangværende 2-3 ugers udviklingssprint. Herefter går dagen ofte med en blanding af koordinerings- og beslutningsmøder, forberedelse af det næste udviklingssprint med forretningen samt mitigering af forhindringer for fremdrift i projektet. Desuden er der, trods den agile tilgang, stadig behov for løbende rapportering og opfølgning på scope, økonomi og tid, for at sikre, at projektet kommer i mål indenfor de tildelte rammer.

Hvorfor arbejder du for Capgemini Sogeti og hvad er årsagen til, at du søgte ind hos os? Hos Capgemini Sogeti er der stor mulighed for at sparre og netværke med kollegaer indenfor alle grene af IT, herunder projektledelse, arkitektur, udvikling og test. Jeg har et bagland bestående af mere end 300 dygtige kollegaer, som alle er villige til at træde til og hjælpe med kort varsel, hvilket sikrer en meget høj kvalitet i vores projekter. Og så har jeg 180.000 kollegaer i hele verden, hvor jeg har adgang til flere videnbaser. Jeg har i min tid hos Capgemini Sogeti allerede fået kontakter i Sverige, Norge og Indien.
Jeg sætter derudover stor pris på de mange muligheder vi har for at udvikle os fagligt hvilket sikrer, at jeg altid befinder mig på en stejl læringskurve. Vi er som konsulenthus i konstant konkurrence, og der er fra ledelsens side fokus på, at alle medarbejdere konstant udvikler og vedligeholder deres kompetencer, og holder sig opdateret indenfor nye tendenser.

Derudover er Capgemini Sogeti et sted, hvor work life balance hænger sammen.

todo todo
KONTAKT
  • Anders Sejersdal
    Anders Sejersdal
    CFO/HR Manager
    Tlf.: 52 18 90 25
Faktaboks

Navn: Jeanette Elkjær

Titel: Senior Consultant

Født: 1977 

Bor: Værløse

Fritidsinteresser: Agile netværk, Yoga, Body SDS

Livet hos Capgemini Sogeti
Gitte Ottosen, Test Manager
Jakob Tønners, IT Consultant