ARTIKEL
SUNDHEDS-IT

1 mio. SMS påmindelser om året

1 mio. SMS påmindelser per år til patienter om deres aftaler på hospitalet.

Det er det antal Region Midtjylland når op på i løbet af det kommende år, hvis udviklingen fortsætter. Patienterne er glade for denne service, som minder dem om deres aftaler på regionens hospitaler.

Region Midtjylland var den første region der gik i gang med SMS påmindelser til hospitalspatienter. I 2007 fik Regionen udviklet en løsning, der gjorde det muligt at sende SMS påmindelser til patienterne fra regionens bookingsystem. Løsningen er indrettet således, at patienten – i henhold til gældende regler - skal acceptere at modtage en påmindelse, før der kan sendes påmindelser. I de første år gik det langsomt men sikkert fremad med at få tilladelser, men i de seneste par år er der flere og flere patienter der siger ja til tilbuddet. 

I september 2014 sendte regionen 77.650 SMS påmindelser til patienterne på regionens 6 hospitaler. Det er mere end 12.000 påmindelser mere end måneden før.  Hvis den nuværende udvikling fortsætter vil regionen i løbet af det næste år sende over en million beskeder til patienterne for at minde dem om deres aftaler. Den ene million aftaler svarer til at ca. hver anden patient modtager en påmindelse. Og patienterne er glade for denne service. De betragter den som en helt naturlig service i stil med dem man også får fra frisøren eller tandlægen.

Figur 1: Antal SMS påmindelser sendt fra Bookplan

Regionens patienter har tilsammen godt og vel 2 mio. aftaler per år med regionens hospitaler, dækkende alt fra en forundersøgelse forud for en alvorlig operation til den halvårlige kontrol for en kronisk sygdom. Behovet for SMS påmindelser ser ud til at være størst for undersøgelser og kontroller som ikke er livstruende. Her er risikoen størst for at patienten glemme at komme til undersøgelse eller behandling. Specielt i disse situationer er SMS velegnet til at minde patienten om sin tid, så patienten kommer til undersøgelsen

Regionen er netop nu ved at overgå fra almindelige SMS forsendelser til NemSMS. NemSMS er en fællesoffentlig sms-løsning, hvor borgere kan vælge at registrere et mobilnummer, så de kan modtage sms-påmindelser fra offentlige myndigheder. Fordelen ved NemSMS er, at borgeren kun behøver at afgive sit samtykke én, gang. Overgangen til NemSMS har potentiale til yderligere at øge antallet af tilmeldte patienter.

Forsendelsen af SMS påmindelser sker fra regionens bookingsystem, Bookplan, som er udviklet af Capgemini Sogeti.  Bookplan anvendes i dag på 40 % af sygehusene i Danmark. Ud over SMS påmindelser til at minde patienterne om deres aftaler på hospitalet, tilbyder Bookplan også patienterne at logge ind og se deres aftaler og i visse tilfælde også at booke aftaler direkte på hospitalet.

todo todo
KONTAKT
  • Mohamed Attazgharti
    Mohamed Attazgharti
    Marketing- & kommunikationschef
    +45 52189431
  • Jakob Heuch
    Jakob Heuch
    Salgsdirektør - Healthcare IT
    +45 52189023