PRESSE
DIGITAL

Rapport: organisationer kan øge deres Corporate IQ og indtjening med en AI-first model.

Ny rapport om Machine Intelligence behandler, hvordan organisationer kan øge deres Corporate IQ og indtje-ning med en AI-first model. I dag bør organisationer placere kunstig in-telligens (AI) i hjertet af deres digitale strategi, ifølge SogetiLabs seneste rapport.

København, 13. december, 2017 - den sidste i en serie af fire kvalitative forskningsrapporter om Machine Intelligence, ‘AI FIRST: Learning from the machine’ konstaterer, at indtjening og økonomisk vækst går hånd i hånd med at implementere AI proaktivt. Ydermere hævder rapporten, at virksomheder kan øge deres Corporate IQ ved at begive sig ud på en opdagelsesrejse baseret på AI. Rapporten kan hentes her

Den seneste rapport erklærer, at AI er næste skridt i en logisk it-udvikling over de seneste få årtier: Først digital, derefter mobil og nu AI. Udviklingen er gået fra at bygge et transaktionsmedium (karakteriseret af hjemmesider og hyperlinks), videre til smartphones og deres indflydelse på det enkelte menneske (med apps lige ved hånden), og nu til mere intelligente transaktionsnetværk og enheder (hvor vi lærer og opdager ved at kommunikere med AI). Rapporten konkluderer, at vi er på vej ind i en ny fase, hvor AI hjælper os til store, nye opdagelser.

“Fokus på AI er essentielt, fordi dine konkurrenter med sikkerhed vil bruge det til at få et forspring ved at accelerere deres læring om kunder, produkter og teknologi“, konstaterer Menno van Doorn, Research Director hos SogetiLabs og medforfatter af rapporten.

Kunstig intelligens giver maskiner evnen til at opfatte, fortolke, lære og opdage - samt endda snakke til os i et almindeligt, menneskeligt sprog. Dette nye redskab, som virksomheder og organisationer bør inkorporere i deres daglige forretning, bliver i rapporten omtalt som ‘The New Fabric of the Internet’ – internettets nye materiale.

‘AI First: Learning from the Machine’ undersøger den seneste udvikling på rejsen mod at være en AI-first organisation og anbefaler veje til at forbedre Corporate IQ med en bedre forståelse af forholdet mellem menneske og maskine. 

Alle fire rapporter fra SogetiLabs er tilgængelige her.

Metode:

Den information, som forskningsrapporten præsenterer, er fremkommet primært via fire måneders workshops og interviews med førende akademiske institutioner, ‘thought-leaders’ inden for AI samt CXO ledere fra forskellige sektorer i industrien. Derudover har Sogetis globale trend laboratorium, VINT, også bidraget, suppleret af sekundære forskningskilder.

Om Capgemini Sogeti

Som en global leder inden for konsulentservices, teknologiservices og digital transformation, er Capgemini Sogeti på forkant med innovation for at imødekomme  kundernes muligheder i den ekspanderende verden af ​​cloud, digital og platforme. Med udgangspunkt i en 50-årig arv og dyb industrispecifik ekspertise, hjælper Capgemini Sogeti organisationer med at realisere deres forretningsmæssige ambitioner gennem en række tjenester fra strategi til drift. Capgemini Sogeti er drevet af overbevisningen om, at teknologiens forretningsmæssige værdi kommer fra mennesker og gennem mennesker. Som multikulturelt selskab med 200.000 teamspillere i over 40 lande kunne Capgemini Sogeti i 2016 rapportere en global omsætning på EUR 12,5 mia. 

Om SogetiLabs

SogetiLabs er et netværk med over 120 teknologiledere fra Sogeti verden over. SogetiLabs råder over en bred vifte af ekspertise inden for digital teknologi: Fra embedded software, cybersecurity, simulering og cloud til Business Information Management, mobil-apps, analytics, testing, og IOT (Internet of Things). SogetiLabs stiller indsigt, research og inspiration til rådighed gennem artikler, præsentationer og videoer, som kan downloades fra hjemmesider, online portaler og sociale medier.

For mere information besøg www.labs.sogeti.com

todo todo