PRESSE
DNA

Ny Økonomidirektør i Capgemini Sogeti

Vallensbæk, december 15, 2016 - Anders Sejersdal (45) er cand. polit. fra Københavns Universitet. I løbet af sin karriere har han haft forskellige stillinger inden for finans. I de seneste seks år har han som CFO bidraget til en omfattende turn-around i Copenhagen Group, en dansk serviceleverandør til FN og Nato.

I de år har han fået stor praktisk erfaring med økonomistyring, ledelse og forretningsudvikling i virksomheden med en årlig omsætning på over 200 mio. kr. og kontorer i Danmark, Kuwait, Afghanistan og Jordan. Det er hans profil som en allround, aktiv sparringspartner for såvel salg som levering, der sikrede ham jobbet, lyder det fra hans nye chef, Holger Bonde, administrerende direktør for Capgemini Sogeti.

 ”Vi er meget glade for at have hentet Anders Sejersdal til Capgemini Sogeti. Han bliver en vigtig støtte for udviklingen af vores forretning inden for blandt andet digital transformation, Internet of Things (IoT) og test som en service”, siger han.

Anders Sejersdal er vant til at navigere i større koncerner. Han har tidligere været chef for controller-teamet i Danisco-koncernen og finance manager i YouSee. Nu glæder han sig til at komme helt ind under huden på it-huset med hovedsæde i Vallensbæk.  

”Capgemini Sogeti er en virksomhed med en stærk position i en spændende branche. Jeg har på egen hånd oplevet, hvordan godt implementeret it-løsninger kan bidrage til konkurrenceevnen. Så jeg glæder mig til at understøtte værdiskabelse hos kunderne”, siger Anders Sejersdal.

Privat bor Anders Sejersdal på Østerbro med sin kæreste og deres to børn. Fritiden går mest med romanlæsning og vedligeholdelse af en stor vennekreds, der går tilbage fra gymnasietiden.

Om Capgemini Sogeti

Capgemini Sogeti har 300 ansatte, og leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling og integration, softwaretest og applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore og fokuserer på kundevendte applikationer med en høj grad af kompleksitet, som hjælper vores kunder med at interagere med deres kunder og medarbejdere. Capgemini Sogeti Danmark er et helejet datterselskab af Cap Gemini. 

todo todo
KONTAKT
  • Mohamed Attazgharti
    Mohamed Attazgharti
    Marketing- & kommunikationschef
    +45 52189431