PRESSE
INNOVATION

Organisationer, der implementerer kunstig intelligens skaber jobs og øger salg

Ny rapport fra Capgeminis ’Digital Transformation Institute’ viser, at fire ud af fem virksomheder, der implementerer kunstig intelligens (AI) har skabt nye jobs som et resultat af AI teknologi.

København, 7. september, 2017 – Capgemini har i dag annonceret resultaterne fra ”Turning AI into concrete value: the successful implementers’ toolkit”, et studie af næsten 1000 virksomheder med indtægter på mere end $500M, som implementerer kunstig intelligens, enten som pilot eller i større skala[1]. Rapporten udfordrer bekymringerne om, at AI vil give massive tab af arbejdspladser på kort sigt. Rapporten fandt, at 83% af firmaerne i denne research siger, at AI har genereret nye roller i deres organisation. Ved implementering af AI, har tre fjerdedele af firmaerne set 10% vækst i salg, direkte forbundet til AI implementering.

Jobskabelse

Rapporten undersøgte ledere fra ni lande, på tværs af syv sektorer. Resultaterne viste, at fire ud af fem virksomheder (83%) havde skabt nye jobs som et resultat af AI teknologi. Der bliver specielt skabt jobs på senior niveau, med to ud af tre jobs skabt på managerniveau eller over. Ydermere, blandt organisationer der har implementeret AI i større skala, har mere end tre ud af fem (63%) sagt, at AI ikke har nedlagt nogle stillinger i deres organisation.

Sammen med denne job skabelse på Ledelsesniveau, giver undersøgelsen også yderligere belæg for, at organisationer ser AI som en måde at skabe mere værdi på. Der er nemlig den tendens, at AI reducerer den tid medarbejdere bruger på rutine- og administrative opgaver. Derved er der mere tid til, at medarbejderne kan skabe mere værdi ved andre opgaver. Hovedparten af de responderende organisationer (71%) har proaktivt initieret opkvalificering/omskoling af ansatte for at udnytte deres AI investering. Hovedparten af dem, der har implementeret AI i større skala tror, at AI vil gøre komplekse stillinger nemmere (89%). Samtidig er der også en tro på, at intelligente maskiner vil sameksistere med mennesker i deres virksomhed (88%).

Hvad vi virkelig vil, er at gøre brug af de bedste menneskelige egenskaber, ” sagde Michael Natusch, Global Head of AI hos Prudential.AI overtager den tid, som mennesker tidligere har brugt på gentagne problemer, og gør det muligt for dem, at fokusere på områder hvor menneskelig intelligens kan skabe værdi – både for dem selv og for deres kunder. ”

AI adopterende fokuserede på kundeoplevelse

Undersøgelsen fandt, at teknologikyndige virksomheder bruger AI til at øge salg, strømline driften, faciliterer kundeegagement og generere virksomhedsindsigt. Det virker, da tre fjerdedele af firmaerne allerede har set 10% stigning i salget, siden de begyndte at bruge teknologien. Kundeoplevelsen er i fokus hos AI adopterende: 73% tror at AI kan øge kundetilfredsheden, og 65% tror det vil reducere fremtidig churn.

Forpassede muligheder

Imidlertid indikerer undersøgelsen, at mange organisationer endnu ikke har justeret deres AI investeringer til forretningsmulighederne. I hænderne på teknikerne, prioriterer virksomheder udfordrende AI projekter og går glip af lavere hængende frugt. Mere end halvdelen (58%) er fokuseret på ”nødvendige” implementeringer eller komplekse værdiskabende projekter, såsom kundeserviceforbedringer. Kun 46% implementerer "vigtige" AI implementeringer med lav kompleksitet og hurtig gevinst.

Hvis virksomheder løste begge problemer samtidig, kunne de se større forretningsmæssige fordele. For eksempel kan de, der gennemfører et stort antal "vigtige" cases, i gennemsnit reducere churn med op til 26%.

Traditionelle sektorer leder i spidsen

Etablerede og højtregulerede sektorer er førende inden for AI innovation: 49% af teleselskaberne, 41% af detailhandlerne og 36% af pengeinstitutter har set den største implementering af AI. Bilindustrien (26%) og fremstillingsindustrien (20%) er de industrier, der i øjeblikket har de laveste udnyttelsesgrader blandt virksomheder, der implementerer AI.

Der er også en stærk kontrast på tværs af regioner, såvel som sektorer. Blandt AI implementerende, bruger mere end halvdelen (58%) af indiske virksomheder AI i større skala, med Australien (49%) lige bagefter. Europæiske lande, inklusive Spanien (31%), Holland (24%) og Frankrig (21%), ligger længere nede på listen over dem, der bruger AI teknologier. Dette indikerer at virksomheder på disse markeder endnu ikke er klar til at tage teknologien i brug.

Ron Tolido, Chief Technology Officer hos Capgemini, Insights & Data Practice, sagde, ”AI har kapaciteten til at revolutionere enhver virksomhed i enhver markedssektor; potentialet er bredt og ubegrænset. Til gengæld ser vi en stor kontrast mellem de, der anvender AI-løsninger i større skala og høster håndgribelige forretningsmæssige fordele, i modsætning til dem, der kun implementerer teknologien på testbasis.

Det er også meget afslørende, at organisationer fokuserer deres indsats mere på de komplekse AI projekter, og går glip af mere simple projekter, der kunne have givet hurtigere afkast. Organisationer, specielt dem, der endnu ikke har implementeret AI i større skala, burde fokusere på de lavkomplekse, højtydende projekter, for hurtigere og bedre at kunne udnytte kræfterne i AI. ”

Sådan kommer man i gang med AI

I takt med at organisationer høster fordelene fra AI, så vil de opleve en række udfordringer. De vil have brug for, at have et klart overblik over hvor AI kan skabe de mest varige fordele for dem selv og deres kunder. Rapporten konkluderer ved at fremsætte vigtige trin for at komme i gang med implementeringen af AI, dette inkluderer:

• Håndter nøgleteknologien og udfordringerne

• Præciser hvor AI kan skabe den mest betydningsfulde og langsigtede fordel

• Kombiner top-down vision med bottom-up-execution

• Forbered organisationen.

En kopi af rapporten kan hentes her.

Undersøgelsesmetode

Capgeminis Digital Transformation Institute rapport giver et indblik i de muligheder og fordele der er ved kunstig intelligens, i organisationer. Rapporten dækker over holdninger fra 993 respondenter, fra ni lande: Australien, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Holland, Spanien, UK og US. Deltagere inkluderer AI-fokuserede ledere (senior managers og højerestående) i globale virksomheder, startups og leverandører på tværs af syv industrisektorer: Automobil, bank, forsikring, fremstilling, telekommunikation og forsyningsselskaber. De undersøgte virksomheder havde hver en omsætning på $500 millioner eller derover. Undersøgelsen blev udført i marts og juni 2017.

Om Capgemini

Med mere end 190,000 ansatte, er Capgemini til stede i over 40 lande og fejrer sit 50nde jubilæumsår i 2017. Som en global, førende konsulent-, teknologi- og outsourcing-leverandør, har gruppen leveret en 2016 global omsætning på 12.5 milliarder €. I samarbejde med vores kunder, skaber og leverer Capgemini forretnings-, teknologi- og digitale løsninger, som svarer til kundernes behov og sætter dem i stand til at opnå innovation og konkurrencedygtighed. Som den rodfæstet multikulturelle organisation vi er, har vi i Capgemini udviklet vor egen måde at arbejde på, the Collaborative Business ExperienceTM, og vi trækker på Rightshore®, vores verdensomspændende leverancemodel. Få mere at vide om os på www.capgemini.com.

Rightshore® er et varemærke, det tilhører Capgemini.

Om Digital Transformation Institute

Digital Transformation Institute er Capgeminis egen in-house tænketank, der interesserer sig for alle digitale processer. Instituttet publicerer undersøgelser om digitale teknologiers indflydelse på større traditionelle virksomheder. Holdet trækker på det verdensomspændende netværk hos Capgemini eksperter, og arbejder tæt sammen med akademikere og teknologipartnere. Instituttet har dedikerede forskningscentre i Indien, Storbritannien og USA.

Om Capgemini Consulting

Capgemini Consulting høre ind under Capgemini Group. De specialiserer sig i at rådgive og støtte virksomheder i væsentlig transformation. Dette indebærer alt fra innovativ strategi til gennemførelse, med fokus på resultater. Holdet, der består af mere end 3.500 talentfulde individer, arbejder med førende virksomheder og regeringer. Deres mål er, at hjælpe virksomhederne med at beherske Digital transformation. Dette opnås ved at trække på konsulenternes forståelse af digital økonomi og lederskab inden for forretningsdtransformation og organisationsændringer.

Få mere at vide på: capgemini-consulting.com



[1] Større skala refererer til implementeringer, der går længere end små pilot og test projekter. Der er adopteret i en større skala i organisationen på tværs af forretningsenheder, funktioner og geografier. 

todo todo