PRESSE

Capgemini Sogeti kommer på SKI rammeaftale 02.17

Efter at have været leverandør til stat og kommuner på SKI 02.15 Rammeaftalen i et halvt år fik Capgemini Sogeti i starten af december 2017 besked om også at være blandt de udvalgte på den nye 02.17 Rammeaftale.

København, 12. december, 2017 – På SKI 02.17 Rammeaftalen kan stat og kommuner tildele konsulentaftaler og gøre brug af hele Capgemini Sogetis brede pallette af kompetencer; testere, test managers, projektledere, arkitekter, udviklere og mange andre - både enkeltvis og i teams.

”Det en vigtig forretningsmæssig milepæl, vi har nået med denne rammeaftale”, udtaler Client Director Henrik Fugmann, Capgemini Sogeti Danmark A/S. ”Gennem det seneste halve år har vi leveret til en række offentlige organisationer og fået bl.a. Københavns Kommune, Beskæftigelsesministeriet, Domstolsstyrelsen, Energinet m.fl. på kundelisten via 02.15, og jeg er optimistisk omkring, at den positive udvikling fortsætter med den nye rammeaftale. Samtidig er jeg glad for, at stat og kommuner under både 02.15 og 02.17 kan benytte direkte tildeling, som er en effektiv måde at spare tid og ressourcer på - for alle parters vedkommende. Vi er parate og glæder os til at komme i gang med arbejdet, når aftalen træder i kraft medio december”.

Det har været spændende at deltage i udvælgelsesprocessen og ”strategien var at synligøre og demonstrere Capgemini Sogetis unikke kombination af lokalt markedskendskab og international dybde i de kompetencer, vi tilbyder. Så det, at blive udvalgt, er et stort skulderklap til hele vores organisation”, slutter Henrik Fugmann.

For spørgsmål, kontakt venligst Henrik Fugmann på telefon 52189015.

Om Capgemini Sogeti

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 200.000 medarbejdere. Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker. Vi kombinerer fleksibilitet og hurtig implementering med QA-metoder i verdensklasse, vores globale leveringsmodel, Rightshore® og stærke partnerskaber med førende teknologivirksomheder.

todo todo
  • Mohamed Attazgharti
    Mohamed Attazgharti
    Marketing- & kommunikationschef
    +45 52189431
  • Henrik Fugmann
    Henrik Fugmann
    Client Director
    +45 52189015