BLOG
SOFTWARETEST

Blog: Hvor er din testafdeling på vej hen? Læs de 7 anbefalinger fra WQR 2015-16

Fokus på værdiskabelse for kunden og IT-kvalitetens betydning for slutbrugernes oplevelse er i front ved den digitale transformation for virksomhederne.

Dette er en af de mange findings der er i den seneste udgave af World Quality Report (WQR) der netop er udgivet. WQR udgives i samarbejde mellem Sogeti, HP og Capgemini, og er den 7. version. Dette års udgave er baseret på 1.560 interviews med IT-ledere fordelt på 32 lande. 25 af respondenterne er fra Danmark.

Rapporten viser særligt to bemærkelsesværdige punkter: Konsekvenserne af digital transformation på test og kvalitet og et øget fokus på kundeoplevelse, der signalerer et markant skift i testindustrien.

Med udbredelsen af ​​mobile enheder, er teknologien nu blevet allestedsnærværende, ikke kun på arbejdspladsen, men i alt hvad vi gør. Vi ser den digitale transformation påvirke vores sundhedssystemer, vores detailhandel og selv vore bankpraksis, og dermed forbedre den måde kunder interagerer med virksomheder samt køber produkter og services. Kunderne bliver vant til gode, dynamiske og intuitive oplevelser ved hvert berøringspunkt med en virksomhed og dets services, og det er forventningen, at dette næppe vil blive mindre over tid.

Der er en række spændende key-findings i WQR:

  1. Fokus på værdiskabelse for kunden og IT-kvalitetens betydning for slutbrugernes oplevelse er i front ved den digitale transformation for virksomhederne.
  2. Budgettet til test og kvalitet er steget bekymrende meget.
  3. Digital transformation er en faktor i alle sektorer og lande – selvom der er forskellige i de enkelte markeders modenhed.
  4. Sikkerhed er nu den mest presserende udfordring der influerer på IT-strategien.
  5. Anvendelse af agil og DevOps fordrer ekstrem testgennemløb og integration.
  6. Både mobil og omni-kanal er en integreret del af kundeoplevelsens forhåbninger til den digitale virksomhed.
  7. Det traditionelle testkompetencecenter (TCoE) udvikler sig i en mere agil og hybrid retning, og krav til nye færdigheder vokser frem.
  8. Testmiljøer er blevet forbedret med virtualisering og cloud-baserede-løsninger.
  9. Omfanget af testautomatisering er stigende.

Ovenstående viser, at der er sket en række forbedringer inden for test og kvalitet det seneste år, men den hastige digitale og teknologiske udvikling gør, at vi fortsat må forbedre og tilpasse os inden for testområdet. Alene den øgede anvendelse agile-metoder fordrer dette, og bliver endnu mere ekstrem ved overgang til DevOps. Hvis testautomatisering er vigtig ved anvendelse af agile-metoder, bliver det tvingende nødvendigt ved anvendelse af DevOps.

Rapporten fremlægger også syv anbefalinger:

  1. Re-fokuser test og kvalitet på kundeoplevelsen og forretningsværdi.
  2. Tilpas det traditionelle testkompetencecenter til den øgede anvendelse af agile-metoder og DevOps.
  3. Etabler kontinuerlig og automatisk sikkerhedstest, og gør det til et fokusområde.
  4. Prioriter testen ved anvendelse af analytiske modeller og kontinuerlig feedback i hele softwarens livscyklus.
  5. Fortsæt med at investere i testautomatisering.
  6. Fortsæt med at bygge virtualiserede og cloud-baserede testplatforme for at forberede overgangen til DevOps.
  7. Udbyg testkompetencerne udover manuel og automatisk test.

Ovenstående viser, at test fortsat er et fokusområde, og vi har noget at bidrage med. Men vi skal også tilpasse og ændre os til de ændrede omgivelser og forudsætninger.

Udover den generelle rapport med dets key-findings og anbefalinger, er der også udarbejdet 8 sektoranalyser, herunder den finansielle sektor, sundhed, forbrugerprodukter m.m. Der er også udarbejdet landeanalyser, hvor Danmark indgår i Nordics.

Såfremt du vil læse mere om ovenstående og/eller læse den fulde rapport, så kan WQR 2015-16 kan hentes her.

 

 - God fornøjelse med læsningen.

todo todo