SERVICE
SOFTWARETEST

TPI NEXT® − forretningsdrevet testprocesforbedring

Den førende tilgang til forbedring af testprocesser bliver endnu bedre. Nye markedsudviklinger og en samling af ”best practices” har ført til en opdateret model med nye muligheder. Med TPI NEXT® introducerer vi nu et mere forretningsorienteret fokus. TPI NEXT®-modellen vil gøre det muligt at fokusere testforbedringsindsatsen på specifikke forretningsmæssige mål og samtidig være så omkostningseffektiv som muligt.

Optimér testprocessen i henhold til ”business drivers”

Test er ikke et mål i sig selv, men skal støtte virksomhedens forretningsmæssige mål. TPI NEXT®-modellen giver mulighed for at anvende ”business drivers” såsom tid, omkostninger, kvalitet, osv. Dette gør det muligt at fokusere en TPI®-måling på de konkrete forretningsmæssige problemstillinger, som er til stede i netop jeres organisation. TPI NEXT® gør det muligt at fokusere på én specifik ”business driver”.

TPI NEXT® går skridtet videre - kigger ud over testprocessen
TPI® tilbyder en konkret, afbalanceret og sammenhængende tilgang til at forbedre virksomhedens testorganisation. TPI NEXT®-modellen giver også en bedre forståelse af sammenhængen mellem testprocesser, udviklingsprocesser og forretningsprocesser. Denne tilgang hjælper jeres organisation med at håndtere uoverensstemmelser vedrørende forbedringen af den overordnede softwareudviklingsproces.

Hvad er TPI®

TPI® -modellen er udviklet på grundlag af Capgemini Sogetis samt vores kunders viden og erfaring. Modellen giver indsigt i modenheden af organisationens testprocesser. Med denne indsigt hjælper modellen med at definere gradvise og kontrollerbare forbedringstrin. Modellen ser på de forskellige aspekter af testprocessen, også kaldet fokusområder. TPI NEXT® har 16 fokusområder, såsom teststrategi, interessentengagement, grad af involvering og testprofessionalisme etc. Udover fokusområder har modellen flere modenhedsniveauer. For hvert niveau i modellen er der kontrolpunkter, forslag til forbedringer og katalysatorer. Kontrolpunkter for forskellige fokusområder er samlet i grupper, der guider forbedringsprocessen med logiske og sammenhængende forbedringstrin.

I en TPI® undersøgelse bliver disse kontrolpunkter vurderet for at vise styrkerne og svaghederne i testprocessen. Resultatet er visualiseret i testens modenhedsmatrix, der viser en logisk forbedringssekvens for testprocessen. For at give indsigt i den overordnede modenhed af testprocessen har modellen flere niveauer.

Sådan bruger du TPI NEXT®

Der er to måder at bruge TPI® på:

  • Som en standardmodel hvilket giver en afbalanceret og sammenhængende testprocesforbedring. Hvis det er nødvendigt, kan nogle centrale områder udelukkes.

  • Baseret på specifikke forretningsmæssige mål og i forvejen kendte (test-) områder i organisationen. Klyngerne af kontrolpunkter justeres, og rækkefølgen af forbedringstiltag kan skræddersys. Den forbedrede testmodenhedsmatrix illustrerer dette på en klar måde. 

En forbedret test modenhedsmatrix
Matrixen viser en organisations modenhed på tre niveauer: kontrolleret, effektiv og optimerende. Matrixens visualisering er i høj grad blevet forbedret. Resultaterne af forbedringstiltagene vil være synlige direkte i testmatrixen.

Kontrolpunkterne kan grupperes baseret på de konkrete business drivers, som er af stor betydning for organisationen (eksempelvis nedbringelse af testomkostninger). Resultaterne vil da blive vist som et billede set fra et ledelsesniveau.

Forholdet til relaterende processer
TPI NEXT® modellen giver en tilgang til at planlægge forbedringsmuligheder for den overordnede softwareproces uden at lægge alt ansvar hos test.

Vi har tilføjet et informativt element til TPI NEXT®: Katalysatorer. Katalysatorer tydeliggør forholdet mellem test og de relaterede processer. De besvarer spørgsmålet: Hvordan kan test drage fordel af andre aktiviteter og omvendt?

 

Eksempler på disse er:

  • At forbedre styring af testware ved brug af konfigurationshåndtering
  • Defektstyring vil understøtte problemstyring med årsagsanalyse og hjælpe organisationen med at opdage svage punkter
  • En bedre kvalitet af testgrundlaget ved brug af kravstyring
  • Organisationer, der allerede bruger en model til softwareprocesforbedring (som CMMI ® eller SPICE), støttes af ovennævnte katalysatorer.


Nye temaer
I løbet af de seneste år har mange ting ændret sig i testbranchen.  Emner som (test) outsourcing, Agil test, flere test processer, end-to-end test m.m. er kommet til. Disse temaer er dækket af TPI NEXT®. Derudover er der  beskrivelser af, hvordan man håndterer specifikke testtyper og/eller testniveauer, såsom evaluering og integrationstest, for at give praktiske tips og tricks til specifikke situationer.

Konklusion

TPI NEXT®:

  • Tilbyder en konkret, balanceret og sammenhængende tilgang til at forbedre virksomhedens testorganisation.
  • Lader virksomheden optimere sin testproces ved at integrere dens business drivers. Den specifikke tilgang til forbedring kan visualiseres igennem testmodenhedsmatrixen.
  • Leverer en bedre forståelse af sammenhængen mellem test og de relaterede processer, og understøtter dermed forbedringen af den samlede softwareproces.

todo todo
Kontakt
  • Maarten Galesloot
    Maarten Galesloot
    CEO/Head of Testing
    +45 70112200