BLOG
SOFTWARETEST

Blog: "Individer og samarbejde over processer og værktøjer" - også i Capgemini Sogeti

Capgemini Sogeti er netop blevet kåret til den førende virksomhed i verden inden for softwaretest. NelsonHall, et af verdens førende analysefirmaer, har netop udgivet deres rapport, som placerer os helt i top.

[18. august 2016] Det er vi selvfølgelig glade for, og det fik mig til at tænke over, hvad det skyldes. Rapporten giver noget af forklaringen:

With industry-leading testing methodologies TMap® and TPI®, Capgemini and Sogeti have jointly proven their Testing capabilities to deliver measurable improvements in quality, faster time-to-market, cost reduction and more efficient IT operational processes, to enable organizations to achieve their testing and QA goals.

Dvs. at vi ved at definere processer for, hvad og hvordan vi leverer testydelser, er bedre til det end de fleste andre. Jeg er selv ret glad for en procesorienteret tilgang til test, så længe det ikke bliver tungt og bureaukratisk, men når jeg tænker over hvad det giver mig at arbejde for Capgemini Sogeti, er TMAP og TPI kun toppen af isbjerget. De lægger et solidt fundament, og noget man kan falde tilbage på. Der er dog specielt ét forhold der giver mig langt mere, og som er vigtigt at dyrke for alle virksomheder der arbejder med test eller andre fagområder. Vi kalder dem "SPOC'er", men kært barn har mange navne. De kaldes også Fyrtårne, Evangelister o.lign. SPOC står for Single Point Of Contact.

En SPOC er en person der har stor erfaring inden for et område og brænder for det. SPOC'en hjælper andre, men tilegner sig også ny viden løbende, og følger med inden for området. For os, er det også denne person der har den kontakten til de tilsvarende personer i andre lande. Områderne kan f.eks. være mobil test, agile test, automatisering osv. Dvs. at hvis man får en opgave inden for f.eks. test af en mobil løsning, hvor jeg er SPOC, så kan folk altid spørge mig til råds, og jeg kan også sende dem videre til en af vores konsulenter der har konkret erfaring med f.eks. et værktøj.

SPOC’er er bestemt ikke noget vi har opfundet, men for os er de med til at afhjælpe en række udfordringer:

  • Genbrug: Ligesom alle andre, laver vi hele tiden små og store værktøjer til at hjælpe os med test. Det kan f.eks. være dokumentskabeloner, regneark, makroer, små applikationer osv. Ved at samle disse, og give dem en god beskrivelse, så kan folk finde dem, og genbruge dem. Vi gør det via et Sharepoint site pt., men der er nu også masser af plads til forbedring. Vi er stadig afhængige af en masse information der ligger i hovedet på folk, men ved at have de fyrtårne jeg nævner nedenfor, så er det dog normalt klart, hvem man skal spørge.
  • Netværk: Hvis bare vi vidste, hvad vi ved! Det er en sætning der bliver brugt mange steder til at udtrykke det problem, at selvom vi har en masse viden, er der ingen der ved vi har den, og dermed genopfinder vi hele tiden den dybe tallerken. Ligesom de værktøjer jeg lige har nævnt, så er der også masser af konkret viden om domæner, praktisk brug af værktøjer, automatisering osv. der kan genbruges, hvis vi bare kan finde det. Her forsøger vi igen at have et arkiv at egenskaber for hver ansat, men ligesom ved værktøjer er der selvfølgelig plads til forbedring. Fyrtårnene løser igen her i høj grad problemet ved at have det overblik, som vores arkiv ikke altid giver det ønskede svar.
  • Sparing: Når man står overfor en ny opgave, som man ikke har den store erfaring med, er fyrtårnet også den person man kan ringe til. Det er ikke altid at fyrtårnet selv har erfaring med området, men så kan han eller hun normalt finde en der har - evt. i udlandet.

SPOC'er er ofte implicit implementeret i virksomheder, men hvis det ikke er veldefineret, hvordan de skal bruges, så kan de ende som flaskehalse. Vi kender alle den person i virksomheden der ved alt, men aldrig har tid. Det sker når det er den samme person der ved en masse om alt. Ved at have en struktureret tilgang, og tildele begrænsede områder til en person, så bliver opgaven overkommelig. F.eks. arbejder jeg også en del med agile, og det kan nemt ske at jeg hjælper med noget agilt, men jeg er normalt ikke første kontaktpunkt. 

Proceser, metoder og standarder er et stærkt fundament for succes, men ildsjæle er mindst lige så vigtige. SPOC'er, Fyrtårne, Evangelister, eller hvad man nu kalder dem, er et værdifuldt værktøj -  men husk at bruge dem på en struktureret måde. Det gør dem både mere effektive, men passer også på dem, så de kan blive ved med at være det i mange år.

Du kan læse pressemeddelelsen om NelsonHall her.

Hans-Henrik Olesen
Hans-Henrik Olesen
Managing Consultant
+45 52189718
todo todo