BLOG
SOFTWARETEST

Blog: Tag ansvar for din egen karriere - del 2

For den hurtige og altid tilstedeværende inspiration er der selvfølgelig en enorm mængde information til rådighed online. Det kan så til gengæld være næsten for overvældende at finde vej, så start med at høre hvor andre ”tager hen”.

I mit sidste blogindlæg diskuterede jeg behovet for kontinuerlig faglig udvikling. Denne gang håber jeg du kan finde lidt inspiration til hvordan du gør noget ved det. Igen tager jeg udgangspunkt i mit eget fag, men grundideen gælder jo for os alle.

Første punkt på programmet er som sagt at få skabt din ”Bucket list” for din læring. Se listen som en ønskeliste for faglig udvikling der omfatter ting som bøger du ønsker at læse, blogs du ønsker at følge, personer du ønsker at møde, konferencer du ønsker at deltage i, og så videre. Den omfatter ikke nødvendigvis en tidsplan, men er afgørende for at få et overblik over både emner og måder hvorpå du ønsker at træne dig selv.

Men det bringer så et andet spørgsmål op; hvordan lærer du bedst, hvad er din foretrukne læringsstil? Nogle mennesker lærer bedst ved at læse en bog, nogle har brug for at eksperimentere, nogle har brug for at lære ”ved at gøre", mens andre igen lærer gennem diskussion. Så du nødt til at spørge dig selv; Hvordan lærer jeg bedst? Hvad du putter på listen er i høj grad afhængig af dette.

Hvor finder du din læring?

Når listen er klar er næste spørgsmål så hvor finder jeg min læring? Fremfor kun at sætte dig foran skærmen med google, så brug også dit netværk. Få anbefalinger fra venner, kollegaer og mentorer. Få deres feedback på hvad der har fungeret godt for dem, hvor har de været henne for at få inspiration.

For den hurtige og altid tilstedeværende inspiration er der selvfølgelig en enorm mængde information til rådighed online. Det kan så til gengæld være næsten for overvældende at finde vej, så start med at høre hvor andre ”tager hen”.

Hvis formel uddannelse er på din liste så start med at gøre et godt forarbejde. Hvad er dit behov, hvilke kurser findes der, kender du nogen der har været afsted der kan give dig lidt feedback på deres erfaringer? Du eller din arbejdsgiver betaler for kurset, så sørg for at vælge noget godt – noget der giver værdi.

Men der er jo også andre muligheder end websites og kurser; kig forbi youtube.com og se nogen af de mange videoer og webinarer der efterhånden er derude omkring test – søg på din yndlingsforfatter/taler eller dit yndlingsemne. Eller kig forbi coursera.org hvor universiteter fra hele verden tilbyder gratis eller meget billige online kurser.

Men læring via kurser og online aktiviteter er ikke den eneste vej at gå. En af mine yndlingsmåder er helt klart at deltage i netværk. Om det er vores morgenseminarer, netværk hos forskellige organisationer eller det bare er en gruppe mennesker der har fundet ud af at de har en fælles passion og mødes for at dele den. Hele ”guild” konceptet fra den agile verden kan kun anbefales; at man mødes i interessefællesskaber snarere end fællesskaber baseret på rolle.

Der er selvfølgelig også de store fællesskaber – konferencerne. Her har det været fantastisk at se vores egen TestExpo vokse fra år til år (husk at melde dig til!!!), men også test konferencer i ind- og udland har jeg haft stor værdi af at deltage i. Min næste udfordring til mig selv bliver at tage på en konference der handler om agile – ikke agile test – at sætte et bredere mål for min læring.

De fleste kender vel spejdernes motto ”Learning by doing”, og det gør sig fint gældende her også. Brug koncepter som pair test, bug hunts eller måske endda en testing dojo (testingdojo.org) til selv at lære eller til at lære andre. Eller tag skridtet fuldt ud og deltag i det årlige test event hackathon – en konkurrence hvor test teams fra hele landet mødes og tester et ukendt system en hel dag. Formålet er at deltagerne arbejder sammen i deres team om at løse en testfaglig opgave, og deler resultatet med de andre teams. Selvom jeg i sagens natur ikke kan deltage som del af et test team, da det er os der arrangerer det, så har jeg fået stor værdi ud af at deltage som coach – det er så inspirerende at se, hvor forskelligt 10 forskellige teams kan gå til den samme opgave.

Sidst men ikke mindst – lær ved at lære andre! Bliv tutor eller mentor for nye kollegaer, ved at skulle lære andre vil du selv være nødt til at have styr på dit fag, og du vil blive udfordret ved de spørgsmål du får … se tingene fra et andet perspektiv.

Konklusion

Da dette har været et blogindlæg i to dele, så lad mig afslutningsvis gentage de vigtigste punkter:

  • Tag ansvar for din egen læring: Vent ikke på at din virksomhed eller din chef henvender sig med et kursus. Din karriere er dit ansvar, så være pro-aktiv og sæt dig ind i alle de muligheder der er.
  • Tænk ud over traditionelle kurser: Som vi har diskuteret i detaljer, er der et væld af træningsmuligheder til rådighed på markedet i dag. Så ikke bare hænges op på certificeringer, eller klasseundervisning, men holde et åbent sind, når det kommer til uddannelse.
  • Lær gennem at lære andre. Som mentor eller tutor vil du få ny og uventet indsigt gennem de spørgsmål du får.
  • Kort sagt, udvid den måde du tænker, når du tænker på at lære.

Så hvad stopper dig? Overvej hvor du vil hen, lav din bucket list, og tag det første skridt i retning af en mere givende og meningsfuld karriere.

Her finder du min: Bucket List

 

Gitte Ottosen
Gitte Ottosen
Managing Consultant
+45 39778711
todo todo