CASE
DCX

En fremtidssikret og skalérbar CMS-løsning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Capgemini Sogeti konsoliderer 12 websites for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en fremtidssikret og skalérbar whitelabel CMS-løsning

Efter 6 måneders agil udvikling i et tillidsfuldt samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet (BM), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Capgemini Sogeti blev STAR.dk lanceret den 21. marts 2018. CMS-løsningen har konsolideret og strømlinet en række af styrelsens eksisterende websites og kampagnesites i én intuitiv og brugervenlig indgang. Samtidig har projektet lagt en linje for fremtidige websites under Beskæftigelsesministeriet. 

Med 500 medarbejdere er styrelsen et centralt knudepunkt for oplysning og service inden for beskæftigelsesområdet. STAR.dk betjener blandt andet Jobcentre, kommunal sagsbehandling, A-kasser, en lang række uddannelsesinstitutioner og HR-afdelinger i virksomheder. 

Ønsker:

Forenkling, branding og bedre driftsøkonomi uden at miste momentum 

I bestræbelserne på at servicere styrelsens mange målgrupper med information og funktionalitet var der gennem tiden udviklet 30 websites med tilsammen flere end 3 millioner besøg om måneden. Overblikket var efterhånden gledet i baggrunden, og det var blevet dyrt og besværligt at opdatere, udvikle og vedligeholde styrelsens digitale tilstedeværelse. 

I løbet af 2017 besluttede STAR derfor at konsolidere styrelsens digitale indgange både grafisk og teknisk for at opnå: 

  • Kommunikativ klarhed med et ensartet grafisk udtryk, der understøtter styrelsens kendskab og brand
  • Forenklet redaktør-brugerflade der gør det lettere for redaktører at publicere indhold gennem én CMS-platform
  • Simplificeret kunderejse der er logisk og intuitiv
  • Minimeret teknisk kompleksitet
  • Reducerede omkostninger forbundet med videreudvikling og vedligehold 

Løsning:

En modulopbygget, whitelabel Umbraco løsning 

Valget faldt på Capgemini Sogeti som leverandør af STARs kommende CMS-løsning, der efter nærmere analyse og flere workshops viste sig at skulle være en Open Source Umbraco CMS-løsning, som dels levede op til kravspecifikationen, og dels ønsket om en fremtidssikret og skalérbar platform. 

Whitelabel løsningens modulopbygning er årsagen til, at det bliver nemt for enheder under Beskæftigelsesministeriet at oprette nye websites og kampagnesites, URL’er, redirects, feeds osv. Alt sammen med indbygget sikkerhed for at overholde ministeriets vedtagne retningslinjer. 

Samarbejdet:

Collaborative Business Experience™ når det er bedst

For at sikre at produktet lever op til forventninger, tid og budget har Capgemini Sogeti benyttet Collaborative Business Experience™. Det er en teamorienteret tilgang, hvor BM, STAR og Product Owner sammen med Capgemini Sogeti har afstemt 4 områder: målrettet værdi, mindsket risiko, optimeret kapacitet og justering af organisationen. 

For at et agilt projektforløb skal lykkes kræver det en moden og beslutningsdygtig kunde, der i forløbet prioriterer og tager de svære, men nødvendige valg. Her gjorde STAR og Product Owner, Morten Joon Sørensen, en stor indsats for, at løsningen i sidste ende kom til at opfylde behovet for de brugere, det hele handler om. 

Resultatet:

Product Owner hos STAR, Morten Joon Sørensen fortæller: 

”Udviklingen skred hurtigt frem med fuld kontrol i det udviklings-miljø, der var etableret. Herfra kunne softwaren løbende overføres til testmiljøet, hvor Capgemini Sogeti råder over nogle fantastisk dygtige QA professionelle. 

Capgemini Sogeti har formået at drive projektet fremad, samtidig med at de har været dygtige til at håndtere uforudsete forhindringer undervejs. Det har været en fornøjelse, og resultatet lever i høj grad op til vores forventninger: 

  • Vores time-to-market for nye websites er reduceret
  • Det er nemmere at overskue de funktioner og det indhold, vi stiller til rådighed
  • Alle redaktører kan bruge vores platform på tværs af gamle siloer
  • Det er lettere og billigere at vedligeholde og udvikle vores website
  • Vi har fået et lækkert design på hele vores digitale tilstedeværelse
  • Vores nye website er responsivt og i øvrigt handikapvenligt
  • Kunderejsen er blevet mere logisk og intuitiv 

Alt i alt har vi styrket vores brand, samtidig med at vi guider besøgende hurtigt og nemt hen til den service og de informationer, de har brug for. Endelig vil løsningen på de indre linjer være med til at binde vores organisation bedre sammen, end den har været tidligere. Så vi er godt tilfredse”, slutter Morten Joon Sørensen, Web- og kommunikationskonsulent.

todo todo
Kontakt
  • Adam Osbirk Moe
    Adam Osbirk Moe
    Web & Portal Lead
    +45 52189557
  • Mohamed Attazgharti
    Mohamed Attazgharti
    Marketing- & kommunikationschef
    +45 52189431