EVENT
SUNDHEDS-IT

Bookplan Update

Bookplan Update finder sted 2 gange om året og samler Capgemini Sogeti Bookplan superbrugere fra IT-afdelinger og fra afdelinger som anvender Bookplan.

Bookplan Update Konferencen

Bookplan Update konferencen, der er et heldagsarrangement, sørger for at opdatere Bookplan superbrugere og andre centrale personer om indholdet af kommende versioner samt om erfaringer med anvendelsen af Bookplan.

Bookplan Update er åben for alle Bookplan brugere og partnere. Se tidligere arrangementer i menubaren ovenfor.

Bookplan er den avancerede planlægnings- og bookingløsning til hospitaler og giver en række fordele for de mange afdelinger, som anvender systemet:

  • nem planlægning inden for den enkelte afdeling eller på tværs af afdelinger
  • mere smidig afvikling, da hele personalet har overblik over patientflow
  • forbedret kommunikation med patienten med SMS påmindelser og webbooking

Bookplan standardsystemer er udviklet i tæt samarbejde med klinikere og indeholder en bred vifte af avancerede gennemprøvede standardfunktioner. Samtidig kan systemet opsættes til lokale organisationsstrukturer, planlægningsmodeller og arbejdsgange. 
 
I dag understøtter Bookplan ressourceplanlægning og -booking på såvel somatiske som psykiatriske sygehuse: Operationsafdelinger, ambulatorier, sengeafdelinger, akutområdet samt serviceafdelinger som røntgen og laboratorier.

Du kan finde flere detaljer om Bookplan løsningen her.

Bookplan version 2016.0 er på vej igennem præ-test hos flere kunder og Capgemini Sogeti vil endnu engang invitere dig til Bookplan Update 25. august på Hotel Marselis i Aarhus.

Fokus på dagen vil være Bookplan version 2016.0. Men vi har justeret lidt på fordelingen af indlæg. Vi har kortet præsentationen af den nye version ned, for at give plads til flere indlæg om anvendelsen af Bookplan og forhold der kan påvirke anvendelse og konfiguration

Som sædvanlig har vi samlet en række indlæg fra vores kunder. Aarhus Universitetshospital fortæller om den store omlægning fra specialiserede afdelinger med egen OP gang og ambulatorium til fælles operationsgange på tværs af specialer og det store fællesambulatorium. Region Midt fortæller om målrettet lovpligtig kommunikation til patienten og Regionshospitalet Randers fortæller hvad man kan bruge Bookplan data til. Endelig har vi et inspirationsindlæg om simulering som middel til optimering af arbejdsgange på OP gange og ambulatorier. 

Praktiske informationer:

  • Dato: Afviklet
  • Tidspunkt: Afviklet
  • Lokation: Hotel Marselis, Strandvejen 25, 8000 Aarhus
  • Målgruppe: Bookplan brugere og partnere
  • Deltagelse: AFVIKLET

Bookplan version 2017.0 er på vej igennem præ-test sammen med flere kunder, og Capgemini Sogeti vil endnu engang invitere dig til Bookplan Update.

Fokus vil være på den nye version, Bookplan 2017.0, samt på de områder, som vi arbejder på med henblik på fremtidige versioner af Bookplan. I tilgift til dette har vi samlet et par spændende indlæg, som vi håber kan inspirere i det daglige arbejde.

I Region Midtjylland arbejder man fokuseret med tilpasning af arbejdsgange forud for udflytningen til Det Nye Århus Universitetshospital. Vi har overtalt Kasper Bjørn fra Region Midtjylland til at fortælle om den metode, man anvender til at analysere arbejdsgange, og om nogle af de erfaringer, man har gjort sig.

I Region Syddanmark har man i midten af januar indført Fællesambulatorium på tværs af specialer på Sydvestjysk Sygehus. Forvalter Jens Peter Andersen kommer og fortæller om formålet med projektet og de foreløbige resultater.

I Region Nordjylland har de været projektleder for det fællesregionale pilotprojekt med at etablere en fælles aftaleoversigt på sundhed.dk. Helle Bering kommer og fortæller om dette projekt.

Dagen åbner som altid for masser af erfaringsudveksling blandt deltagerne.

Praktisk information

  • Dato: Afviklet
  • Tidspunkt: Afviklet
  • Lokation: Hotel Marselis, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
  • Målgruppe: Bookplan brugere og partnere
  • Deltagelse: AFVIKLET

Bookplan version 2017.1 er på vej igennem præ-test sammen med flere kunder, og Capgemini Sogeti vil endnu engang invitere dig til Bookplan Update.

Udflytningen til det første af de nye superhospitaler, DNU i Skejby, er i fuld gang. De nye hospitaler stiller krav til forandrede arbejdsgange og –processer, og for tilpasning af arbejdsgange. De nye måder at arbejde på smitter også af på eksisterende hospitaler, som kopierer eller går foran med nye arbejdsgange.

Aarhus Universitetshospital fortæller om den store omlægning fra specialiserede afdelinger med egen operationsgang og ambulatorium, til fælles operationsgange på tværs af specialer og til store fælles venteområder.

Det nye universitetshospital i Odense fortæller om deres analyse af sammenhængende planlægning og booking, og hvorledes det vil ændre arbejdsprocesser.

Sydvestjysk Sygehus har over de seneste 2 år centraliseret planlægning og booking til en fælles bookingfunktion og fortæller om erfaringer og do’s and don'ts.

Praktisk information

  • Dato: Afviklet
  • Tidspunkt: Afviklet
  • Lokation: Hotel Marselis, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
  • Målgruppe: Bookplan brugere og partnere
  • Deltagelse: AFVIKLET

Bookplan version 2018.0 er på vej igennem præ-test sammen med flere kunder, og Capgemini Sogeti vil endnu engang invitere dig til Bookplan Update.

Bookplan brugerne er innovative og finder kontinuerligt nye måder at anvende systemet på og sikre så effektive arbejdsgange som muligt.

Bookplan Update stiller denne gang skarpt på en række projekter, hvor hospitalerne går nye veje til gavn for patienter og personale.
 
På Regionshospitalet i Randers har man sat sig som mål, at alle aftaler på Klinisk Biokemisk Afdeling skal bookes. Hospitalet fortæller om, hvorledes det lykkes dem at få mere end 90% af aftalerne booket på forhånd og hvilken effekt det har haft på personalet.
 
I Silkeborg arbejder man med at få patienterne til selv at booke røntgenundersøgelser. Sundheds IT fra Silkeborg fortæller, om hvorledes man sikrer, at patienten booker tid til den rigtige undersøgelse.
 
Ledelsesinformation er helt central når man skal styre patientstrømme i et stort laboratorium med mange patienter. Biokemi og Immunologi i Region Syddanmark fortæller hvorledes de bruger data fra Bookplan til at skabe overblik.
 
Og så benytter vi som sædvanlig dagen til at vise hvad der kommer i 2018.0 - samtidig løfter vi sløret for nye og spændende produktnyheder.

Praktisk information

  • Dato: 10. april 2018
  • Tidspunkt: 08:30 - 16:00 (morgenmad og registrering fra klokken 08:00)
  • Lokation: Hotel Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus
  • Målgruppe: Bookplan brugere og partnere
  • Deltagelse: AFVIKLET

 

todo todo