EVENT
SUNDHEDS-IT

Kontinuerlig Implementering - hvordan får vi implementeret den?

Det er en kunst at gennemføre en forandring og opnå den forventede gevinst.

Mange hospitaler og andre sundhedsorganisationer bruger disse år rigtigt mange kræfter på den organisatoriske implementering af nye tiltag for at forbedre kvaliteten for patienterne, for at tilpasse organisationen, for at gennemføre de pålagte effektiviseringer, eller en kombination af disse. 

Målene for forandringen skal forstås og visionen fastlægges; de centrale interessenter skal identificeres og der skal skabes en enig front blandt disse; kommunikationen skal planlægges; nødvendig viden og kvalifikationer skal etableres; forandringen skal søsættes og der skal følges op på at man når målene.

...men hvis gennemførelsen af én forandring er en kunst – hvorledes sørger man så for hele tiden at kunne være parat til at implementere forandringer?

På Capgemini Sogetis seminar ”Kontinuerlig forandring – hvordan får vi implementeret den?” vil vi belyse, hvorledes det er muligt at arbejde med organisatorisk implementering og forandringsledelse gennem teorier og cases, således at organisationen til stadighed er parate til at forandre sig for at optimere arbejdsgange og processer.

Program:

Hvordan inddrages organisation og ledelse i kontinuerlig implementering af ny funktionalitet?

Sundheds-IT konsulenterne Berit Neess og Lene Iren Hagen fra Regionshospitalet Randers fortæller hvorledes sundheds IT organisationen løbende formår implementering af nye værktøjer i klinikken og deres erfaringer med involvering af ledelse og klinikere i projektimplementeringen som basis for den gode forankring i en travl hverdag.

En model for kontinuerlig implementering – hvordan skabes der fokus?

Projektleder og implementeringskonsulent Lars Christoffersen, Capgemini Sogeti, præsenterer en model for kontinuerlig forandring. Indlægget vil være centreret omkring forudsætningerne for at skabe det nødvendige fokus.

Kontinuerlig implementering – hvordan kommer vi i gang?

Projektleder og implementeringskonsulent Karin Boisen vil gennem en praktisk workshop-øvelse arbejde sammen med deltagerne omkring gensidig læring af kontinuerlig implementering.

Praktisk information

  • Dato: vil blive offentliggjort i december 2016
  • Tid: 08:00-10:00 (morgenmad & registrering fra klokken 07:30)
  • Sprog: dansk
  • Deltagelse: gratis
  • Adresse: Capgemini Sogeti, Skanderborgvej 234, 8260 Viby J. 

 

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Venlig hilsen
Capgemini Sogeti

todo todo