Århus: Arkitektur er afgørende for at få fuldt udbytte af digitalisering

Capgemini Sogeti inviterer til et arrangement omhandlende en af de vigtigste hjørnesten bag en succesfuld digital transformation, nemlig IT-arkitektur. 

Med stigende krav om digitalisering af forretningen og dens processer, baseret på teknologier som Big Data og Internet‑of‑Things, oplever vi i dag en fundamental ændring i rammebetingelserne for mange brancher – og flere er på vej.

Mange virksomheder har rimelig godt styr på hvad det vil sige at digitalisere forretningen. Det er langt færre, der også har styr på hvordan de får udbredt digitaliseringen til hele organisationen på en sammenhængende og effektiv måde. Vi ser derfor mange forsøg med anvendelse af ny teknologi, men få eksempler på at virksomheden baserer sin fremtidige forretningsudvikling på anvendelsen af disse teknologier.

På dette arrangement vil en række talere præsentere hvorledes digitaliseringen påvirker virksomhedens forretningsmodel, og hvordan virksomheden gennem en målrettet indsats kan gøre sig klar til at adoptere nye teknologier for at opnå en konkurrencemæssig fordel.

  • Jan Amtoft, mangeårig CIO i LEGO og FL Smidth, indleder seminaret med at fortælle, hvorledes arkitekten sammen med linielederen og projektlederen deler opgaverne som fører til en virksomheds digitale transformation.
  • Enterprise Arkitekt, Erik Haahr hos Capgemini Sogeti vil uddybe hvordan den digitale transformation fører til Big Data og hvorledes Big Data kan indpasses i virksomhedens IT Arkitektur.
  • CLO, Christian RJ Nielsen hos AirHelp vil præsentere forretningsmodellen bag AirHelp, og beskrive hvorledes digitalisering har været anvendt som et fundament for vækst af en juridisk virksomhed.
  • Afslutningsvis vil Enterprise Arkitekt, Carsten Rasmussen hos Capgemini Sogeti forklare, hvorfor principperne bag Enterprise Architecture er mere relevante end nogensinde før, og give et bud på, hvorledes man som virksomhed kan gøre sig klar til at udnytte digitalisering offensivt.

Program

  • Velkomst og indledning v/ Peter Rahr, Capgemini Sogeti
  • Virksomhedens digitale transformation v/ Jan Amtoft, FL Smidth
  • Det betyder Big Data v/ Erik Haahr, Capgemini Sogeti
  • Pause / networking
  • AirHelp – digitalisering som fundament v/ Christian Nielsen, AirHelp
  • Enterprise Arkitektur som vejen frem v/ Carsten Rasmussen, Capgemini Sogeti
  • Afrunding og tak for i dag

Praktisk information

  • Dato: fredag 22. maj 2015
  • Tid: 08:30 - 11:00
  • Sprog: dansk
  • Deltagelse: gratis
  • Adresse: Capgemini Sogeti, Åhave Parkvej 31, 8260 Viby J

Du kan tilmelde dig arrangementet i formen forneden.

Vi afholder også arrangementet i Århus den 22. maj. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig i København her.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på arrangementet.

Venlig hilsen
Capgemini Sogeti
 

Standard form

todo todo
Kontakt
  • Peter Rahr
    Peter Rahr
    IT Governance Lead
    +45 52189231