CASE
SALESFORCE

ABB: Høj brugeradoption efter lokal træning i globalt Salesforce setup

I efteråret 2015 påbegyndte ABB-koncernen deres globale udrulning af Salesforce.com platformen til alle enheder – også den danske organisation. Træning af brugere og superbrugere skulle håndteres lokalt. Derfor kontaktede ABB's danske afdeling Digital Solutions-teamet hos Capgemini Sogeti Danmark.

Det var vigtigt for mig som projektleder, at vi fik et godt undervisningsforløb, så vi fra starten skabte begejstring for systemet blandt de kommende brugere. Det ville have været en tung opgave for os at løfte med egne ressourcer. Desuden er det at undervise noget, som man ikke bare kan bede alle om at gøre, ” udtaler Maj-Britt Balsby, den hovedansvarlige for udrulningen af Salesforce.com platformen hos ABB Danmark.

Det var især en udfordring at tilrettelægge undervisningen, så den tog højde for ABBs komplekse processer. Derudover lå der implicit i opgaven også et ønske og behov fra ABB Danmarks side om støtte og hjælp til at få mest muligt ud af deres nye Salesforce-løsningen: ”Capgemini Sogeti hjalp os til, hvordan vi bedst kunne udnytte det nye værktøj, frem for at falde i fælden med blot at gøre, som man plejer. Konsulenterne gav os en masse inspiration til, hvordan vi kunne arbejde endnu smartere fremadrettet med hjælp fra Salesforce,” fortæller Maj-Britt Balsby.

Konsulenterne bød især ind med ideer og forslag til løbende tilrettelser af Salesforce.com platformen hos ABB, så det globale setup også tilgodeså de danske brugeres behov og arbejdsprocesser.

Afvikling af kurser

Kurserne blev afholdt på tre af ABB Danmarks lokationer, og holdene var på 8-20 deltagere med så forskellige profiler som salgskonsulenter, marketingsfolk og medarbejdere fra back office.

Per Pedersen, Sales Director hos ABB Danmark: ”Det var en stor fordel, at vi havde to undervisere. Dels var kursusdagen mere afvekslende, og dels kom vi hurtigere videre, når den ene underviser kunne afhjælpe problemer hos enkelte kursister, mens den anden fortsatte undervisningen.”

Vi fik meget positive tilbagemeldinger fra kursisterne omkring undervisningen, og der var altid en dejlig uformel tone under kurserne. Capgemini Sogeti’s konsulenter var meget hurtige til at få en fornemmelse for, hvordan ABB arbejder, og hvordan deltagernes hverdag former sig. De var ikke bange for at udfordre dem på gamle vaner en gang imellem.” (Maj-Britt Balsby)

Fakta om ABB-gruppen

  • ABB Danmark er en del af den globale ABB-gruppe. ABB er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer ydeevnen inden for forsyning, industri, transport og infrastruktur med mindst mulig påvirkning af miljøet. 
  • ABB-koncernen opererer i ca. 100 lande og beskæftiger 140.000 medarbejdere.
  • ABB Danmark beskæftiger ca. 550 medarbejdere.

(Info: http://new.abb.com/dk/om-abb/kort-om-os

todo todo
kontakt
  • Maria Søndergaard
    Maria Søndergaard
    Direktør - Digital Solutions
    +45 52189297