CASE
DIGITAL

Falck’s nye salgsmotor på Episerver Commerce

Baggrund

Falck ønskede ikke kun at styrke virksomhedens digitale tilstedeværelse. En ny platform skulle også gøre det lettere for redningsvirksomheden at lancere nye services og produkter til markedet. Kravet var et digitalt tigerspring, der gjorde services mere synlige og styrkede kunderejsen. Falck skulle i langt højere grad findes, markedsføres og sælges gennem Search Engine Optimization (SEO). Oplevelsen på mobile enheder og brugervenlighed stod øverst på ønskesedlen sammen med muligheden for at sælge produkter og tillægsydelser i en moderne webshop.

Løsningen

Løsningen har fokus på kunderejsen. Produkterne vises derfor forskelligt afhængigt af konteksten. Det gælder blandt andet:

  1. Berigede annoncer på Google (Rich Snippets) og SEO i forbindelse med søgninger
  2. Mere emotionelle visninger på forsiden
  3. Stadig mere faktuel visning frem mod indkøbskurven

Episerver-løsningen giver samtidig Falck mulighed for:

  1. Personalisering (unik kundeoplevelser baseret på kundedata, læs mere her)
  2. A/B test (løbende optimering af hjemmesiden)
  3. Søgning og eCommerce

Løsningen er skalérbar. I første omgang går den i luften i Danmark, men med Episervers stærke håndtering af flere sprog, valutaer og markeder kan den generiske webplatform relativt nemt rulles ud i Sverige, Norge, Finland og som ”.com”.

Løsningen er som nævnt bygget med SEO for øje fra starten. Alle Falcks produkter og services dukker nu op i søgeresultatet beriget med blandt andet ratings på Trustpilot. I Episerver er CMS og Commerce tæt forbundne, derfor er virksomhedens website og webshoppen en del af samme løsning. Det gør det lettere at give kunderne relevante tilbud, når de læser - eller søger efter - indholdsartikler på platformen. Med Episervers stærke set up af både Commerce og CMS har Falck let tilgængelige værktøjer til digital marketing, mobility og produktkataloger.

Det har også været et mål at effektivisere interne processer i Falck. Derfor er løsningen integreret til Salesforce således, at alle ordrer og kunder fra webshoppen registreres i Falcks CRM, som er baseret på Salesforce.

Teknologier

Teknisk er løsningen lavet med Episerver CMS, Episerver Commerce og Episerver Find. Capgemini Sogeti har lavet integrationerne, Episerver backend – og frontendudvikling. Integrationerne er håndteret i et integrations-repository, hvor alle integrationspunkterne håndteres med et Web API og/eller Clienter således, at selve Episerver-løsningen læser fra repository i stedet for direkte fra integrationspunkterne. På den måde er alle integrationspunkter løst koblet til Episerver-løsningen. Dette betyder også, at man kan udskifte de enkelte integrationspunkter uden at lave hele Episerver-løsningen om.

Falck.dk er en solid, moderne webplatform, hvor Capgemini Sogeti har arbejdet intensivt med performance og UI samt udnyttet best practice teknologier.

Udbytte

Selve løsningen er mere end blot responssiv. Da mange af Falcks services og ydelser er abonnementsprodukter, med mulighed for at tilkøbe ekstra services, er der lagt kræfter i specialudvikling af visninger på henholdsvis desktop og mobil.

Avancerede og unikt konfigurerede blocks og containeres kendetegner løsningen. De adresserer specifikt de forretnings– og udviklingsbehov, Falck står over for. Falck kan selv iværksætte nye produkter og kampagner ved at oprette varianter i Commerce’s produktkataloger, og sammensætte ydelser og services på nye måder. Og gennem dataanalyse kan de opfinde nye produkter og markedsføre dem, uden at det kræver yderligere udvikling.

Den digitale rejse stopper sjældent på hjemmesiden. Derfor har der været stort fokus på integration med øvrige sociale kanaler såsom YouTube, Facebook, LinkedIn og Google+, for at skabe en helstøbt, positiv kundeoplevelse på tværs af kanaler.

Hvorfor Capgemini Sogeti?

Capgemini Sogeti blev valgt som partner på løsningen, da de nødvendige områder CMS, implementering og drift af EPiServer repræsenterer kernen i Capgemini Sogetis kompetencer - understøttet af stærke metoder, værktøjer og konsulentprofiler.

Derudover har Capgemini Sogeti omfattende erfaring med at arbejde på store projekter i grænsefladen mellem Salesforce og Episerver, og er en nøglepartner til Salesforce (Global Strategic Partner) med en lang track record af projekter og en stærk position i Norden.

 

 

Capgemini Sogeti er udnævnt til dansk Premium Solution Partner. Læs pressemeddelelsen her.

todo todo
KONTAKT
  • Adam Osbirk Moe
    Adam Osbirk Moe
    Web & Portal Lead
    +45 52189557
Læs mere om vores E-commerce og portalløsninger
Vi er EPiServer Premium Solution Partner
Flersproget portalløsning til Milestone Systems