CASE
MOBILITY

Lauritz.com: Byd, køb og sælg fra din smartphone

Lauritz.com har i mange år sat de facto-standarden for hvordan man driver en effektiv auktionsvirksomhed på nettet. Med stigende besøgstal fra smartphones var tiden inde til at Lauritz.com tilbød brugerne et nyt, flot website optimeret til smartphones så brugerne nemt og bekvemt kan købe, sælge og byde på varer når de er på farten.

Capgemini Sogeti blev valgt som leverandør af det nye mobile website til Lauritz.com. Projektets fokus var at tilbyde brugerne en personaliseret løsning der vha. user behavior tracking løbende tilpasser brugeroplevelsen til den enkelte brugers adfærd på sitet.

Udfordringen

Som de fleste e-handelsvirksomheder blev Lauritz.com’s eksisterende website i stigende grad besøgt fra mobile enheder. Men det eksisterende website er designet til desktop-browsere, og derfor fik brugerne ikke den optimale oplevelse når de besøgte siden med deres smartphones. Samtidig havde Lauritz.com et ønske om at få en bedre forståelse af brugernes interesseområder med det formål at man kunne give den enkelte bruger en skræddersyet og mere personaliseret oplevelse, ligesom søgefunktionen skulle forbedres.

Løsningen

Capgemini Sogeti har udviklet det nye website i et fælles Scrum-forløb med reklamebureauet Hello Group og Lauritz.com’s interne IT-afdeling. Hello Group har stået for koncept, design og UX mens Capgemini Sogeti har implementeret løsningen som et mobilt website baseret på Episerver CMS. Lauritz.com’s egen IT-afdeling stod for optimering af grænsefladen mod deres auktions- og søgemotor.

Resultatet er et mobilt website der udstiller varer, priser og billeder m.m. fra Lauritz.com’s auktionsmotor. Funktionaliteten inkluderer blandt andet:

  • Personalisering: Brugeren kan hurtigt og nemt få et overblik over de auktioner som vedkommende har valgt at følge. På den enkelte vares side kan brugeren i øvrigt se relaterede auktioner. Forsiden viser auktioner nøje udvalgt på baggrund af brugerens adfærd på både det mobile site og desktop-udgaven.
  • Tema-auktioner: Lauritz.com’s marketing-afdeling har via en særlig brugerflade adgang til at oprette tema-auktioner, dvs. særlige samlinger af relaterede varer som i en begrænset periode indgår i særlige kampagner eller events som f.eks. indsamlinger til velgørende organisationer.
  • Flere sprog: Løsningen er udviklet til fem markeder og derfor i fem sprog (dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk) så Lauritz.com kan sikre relevant kommunikation i alle lande hvor de opererer.
  • Forbedret søgning: Søgning i Lauritz.com’s omfattende varekatalog er stærkt forbedret med søgeforslag og øget præcision.

Alle ovenstående punkter bidrager på hver sin måde til en mere relevant kommunikation mellem Lauritz.com og den enkelte bruger.

Udbyttet

Med et nyt mobilt og personaliseret website imødekommer Lauritz.com nu alle typer brugere – de meget aktive såvel som de brugere der lejlighedsvist køber og byder på enkelte varer, og uanset om man besøger Lauritz.com via desktop-pc eller smartphone får brugeren nu fuldt udbytte af at søge og handle på lauritz.com.

Realtidskommunikation med auktionsmotoren giver brugeren øjeblikkelig besked når en auktion er tabt eller vundet. Lauritz.com forventer at det nye mobile website med muligheden for at byde via smartphone vil bidrage til øget auktionsaktivitet med adskillige flere bud på alle tider af døgnet.

Opnåede resultater

  • Øget konvertering: Brugeroprettelser via smartphones er steget 328 % siden lanceringen af mobilsitet.
  • Samtidige brugere: Siden launch har der været 205 samtidige brugere på siden. Det vil sige at løsningen kan håndtere at 205 brugere har budt, søgt og set på varer inden for samme millisekund uden at der har været performanceproblemer eller driftsnedbrud.
  • Antal besøg: Den 27. april toppede antallet af besøgende på det mobile website med 4200 unikke besøgende på en dag.

Det tekniske

Lauritz.com’s nye mobile website er baseret på det ASP.NET MVC-baserede CMS-system Episerver 7.5 med bl.a. Bootstrap 3, Isotope og Knockout.js til frontend-delen. Sitet kommunikerer via et REST API med Lauritz.com’s auktionsmotor. Google Tag Manager bruges til at opsamle data. Raptor Services leverer datagrundlaget til de personaliserede varevisninger.

todo todo
Kontakt
  • Maria Søndergaard
    Maria Søndergaard
    Direktør - Digital Solutions
    +45 52189297