CASE
SOFTWARETEST

SKAT fik større tillid til systemet

SKAT fik en kompetent sparringspartner overfor deres leverandør på områderne test af web-services og automatiseret test af portal.

Baggrund

SKAT er en landsdækkende styrelse med ca. 6.400 ansatte og et årligt driftsbudget på ca. 5 mia. kr. SKAT har ansvaret for opkrævningen af told, skatter og afgifter i Danmark i henhold til gældende lovning og internationale aftaler m.v. I 2014 forventer SKAT i alt at opkræve omkring 900 mia. kr.

I forbindelse med nye EU regler på MOMS området, blev SKAT pålagt at udvikle en "One Stop Moms" applikation, som lader virksomheder afregne salg af online tjenester og varer til andre EU lande her i deres eget land, i stedet for at skulle afregne direkte hos de enkelte lande. Virksomheder skal kunne:

  • Registrere sig i One Stop Moms
  • Angive salg til andre land på en enkel måde
  • Nemt betale moms til de andre EU lande

Løsningen

Projektet var allerede i gang da Capgemini Sogeti blev involveret. Efter analyse af dokumentation blev der opbygget test af web services i SOAPUI samt automatiseret test af portalen i opensource værktøjet Cucumber. Disse løsninger blev vedligeholdt løbende igennem projektets levetid. Det udarbejdede testmateriale blev derudover anvendt til support af den manuelle test, som blev udført primært af SKAT medarbejdere.

SKAT har en nyligt opstartet test framework afdeling som kontaktede projektet. Her deltog Capgemini Sogeti i de afklarende samtaler mellem projekt og frameworkafdeling, hvilket resulterede i at projektet kunne imødekomme frameworkafdelingens krav.

Udover arbejdet med test varetog Capgemini Sogeti en stor del af arbejdet med at analysere og danne testdata. Her blev der oparbejdet kendskab til en række af SKATs interne systemer, heriblandt demosystemet hos Erhvervsstyrelsen (ES).

Udbytte

SKAT fik en kompetent sparringspartner overfor deres leverandør på områderne test af web-services og automatiseret test af portal. Dette medførte at SKAT kunne gå i produktion med en større tillid til systemet.

 

todo todo
KONTAKT
  • Maarten Galesloot
    Maarten Galesloot
    CEO/Head of Testing
    +45 70112200