KURSER
SOFTWARETEST

Mød Petra Johansson

"Jeg brænder for at hjælpe kunderne med at se på test processen, da kundens testmodenhed er hele grundlaget for at vurdere, i hvor høj grad vi kan hjælpe med at testen bliver en succes, og dermed af værdi for kunderne"

Beskriv dig selv med tre ord

Nærværende, Engageret, problemløser

Fortæl om en af dine opgaver

Test er et omfattende område med mange discipliner, og med min glæde ved test og min lyst til at prøve alt, har det altid været svært at begrænse sig til at arbejde indenfor et felt. Jeg har dog de seneste år som Test Manager fået en stigende interesse og forståelse for at hjælpe kunderne med at finde den bedste test approach i projekterne. At sammensætte et struktureret gennemgående testforløb, der giver værdi, og effektivt kvalitetssikre produkterne gennem samtlige test faser, er noget enhver tester ønsker, men at tydeligt kommunikere værdien, effektiviteten og resultaterne til relevante interessenter og så kunden rådgives, forstår værdien og bliver glad for resultatet, er der, hvor min største passion ligger. 

Min mest udbytterige opgave i den forbindelse, har været hos en kunde, hvor min tætte involvering i leverandørstyring og rådgivning og sparring med projektledelsen, medførte at jeg havde den rigtige platform til at få kommunikeret kvaliteten tydeligt og i rette tid. Det viste sig, at denne succes i kommunikationen, var en af de vigtigste grunde til at kunden kunne skifte projekt strategi, ændre på leverandørsammensætningen og i dermed sidste ende spare et større millionbeløb, hvis spild unægteligt ville have ført til negativ omtale i medierne og et tilbageslag for virksomheden.

Hvad brænder du for?

At rådgive og vejlede kunden til den bedste mulige strategi for test aktiviteterne i projekterne. Kvalitet set i en økonomisk sammenhæng, er en essentiel faktor for mange af vores kunder, og derfor et yderst interessant område at fokusere på. At hjælpe kunderne med at se på test processen, da kundens testmodenhed er hele grundlaget for at vurdere, i hvor høj grad vi kan hjælpe med at testen bliver en succes, og dermed af værdi for kunderne.

Fortæl lidt om din baggrund og dine studier

Jeg startede ud med et ønske om at være tolk, sprog var let at gå til og hvert nyt sprog åbnede spændende muligheder for at mødes med- og arbejde i andre kulturer. I den periode gik det teknologiske fremskridt hurtigt og en ny verden af IT åbnedes, og med det grundlagdes en uddannelse kaldet Datalingvistik. Det handlede i bund og grund om at bruge IT til oversættelser i natursprog, en svær ambition, som Google først i dag er lykkes med i det små. Uddannelsen ledte mig videre ud i en større verden af IT, hvor min nysgerrighed og undren naturligt fik mig sluset ind i test, og her vidste jeg med det samme at jeg ville blive så længe jeg fik lov.

Hvis du kunne bytte plads med en person i en uge, kendt eller ej, levende eller ej, rigtig eller fiktion, hvem ville du vælge?

Jeg ville ønske at være Robin Williams. En person der altid og i alle situationer stræbte efter at være det bedste eksemplar af sig selv. At få verden til at le er en gave, som er de færreste forundt.   

 “You're only given a little spark of madness. You mustn't lose it.” - Robin  Williams

todo todo
Kontakt
  • Gitte Ottosen
    Gitte Ottosen
    Ansvarlig, kursusforretningen
    +45 5218 9711
  • Heidi Ringstrøm
    Heidi Ringstrøm
    Kursusadministrator
    +45 3977 8719
  • Jonas Kamp-Jensen
    Jonas Kamp-Jensen
    Kundeansvarlig, kursusforretningen
    +45 5218 9226
Oplev testing Tuesday